Irene afholder fernisering af sin udstilling
“Livet i farverne og farverne i livet”
Søndag d.06.november 2016 kl.12.00-15.00
Farver har en stor betydning i min hverdag. For mig giver de liv og jeg bliver opløftet, bevæget og glad af at se dem og være en del af dem. Derfor maler jeg selvfølgelig med masser af farver. Stærke farver som tør stå ved sig selv og markere sig. Samtidig er bevægelse en stor del af billedet. Bevægelsen er blød og flydende mellem det lyse og det mørke som bliver påvirket af hinanden. Derfor har jeg ingen skarpe linier i mine billeder.
Bevægelsen er i stilstand eller aktivt flydende, farverne står i nuancer og kontrast – som livet, for at kunne opleves. Jeg vælger at male abstrakt, da det lægger op til betragteren at finde sin egen mening og stemning med billedet.
Alle billeder er malet med acryl på lærred.
Derudover har vi glæden ved at Runi kommer og spiller en meditativ fløjtekoncert. Han har studeret både vestlig klassisk musik og indisk Nada Yoga (lydyoga). Musikken er delvist improviseret og tager udgangspunkt i forskellige modale skalaer, som hver har deres stemning.
Runi spiller kl.14.00-14.30
Vi glæder os til at se jer…