Pressemeddelelse – Genåbning af Dalens Galleri -kunstnere efterlyses

Mozaik

Dalens galleri, en del af Den Grønne Dal der ligger i Grøndal, på grænsen mellem Vanløse, Frederiksberg, Brønshøj og Nordvest holder et stort genåbningsevent.

Genåbningen af galleriet vil blive markeret med en to-dage-lang fernisering, lørdag d. 7. maj fra kl 18 – 20 og søndag d. 8. maj fra kl 12-16 hvor alle interesserede lokale kunstnere og kunstinteresserede kan få mulighed for at udstille et af deres egne kunstværker. Begivenheden er derfor en mulighed for at vise sin egen kunst frem. Her kan både være tale om malerier, skulpturer, fotografier eller andre former for kunstværker.

Ud over de forskellige kunstværker vil genåbningen af Dalens Galleri også byde på livemusik, lidt spise og drikke. Om søndagen får børn og andre kreative sjæle også mulighed for at give deres bidrag til et fælles værk.

“Galleriet giver uanede muligheder for lokale kunstnere, men gør det også muligt for alle der er interesserede i kunst at opleve kunstværker fra lokalområdet og samtidig lære de lokale kunstnere at kende” udtaler Carla Martinoli, en af organisatorerne for Dalens Galleri. “Stedet vil danne grundlag for kommunikation og interaktion mellem kunstnere og lokalsamfund og kan derfor udvide forståelsen for kunst og kultur i Vanløse/Frederiksberg/Grøndal”.

Efter åbningen vil galleriet fungere som udstillingsvindue for kunstnere som kan skrive sig på en venteliste til at få udstillet hele serier af deres kunstværker i lokalet ud mod gaden. Hver udstilling varer mellem en og to måneder,  hvor alle der kommer forbi Den Grønne Dal har rig mulighed for at se nyde den.

Den Grønne Dal er et kultur- og behandlingscenter hvor der foregår mange forskellige kulturelle, sociale og spirituelle aktiviteter. Kunsten går hånd i hånd med de mange aktiviteter og workshops der foregår i lokalerne.

Hvis du gerne vil fremvise din kunst til åbningen af Dalens Galleri kan du sende et par billeder af det du gerne vil fremvise samt et par ord om dig selv til dalensgalleri@gmail.com.

For mere information om åbningsfesten og galleriet, se galleriets hjemmeside www.dalensgalleri.dk og vores facebookside.

Vores lille galleri er placeret i 'Den Grønne Dal' på Godthåbsvej 182 i København __________________________________ Our gallery is placed in 'Den Grønne Dal' on Godthåbsvej 182 in Copenhagen