Billedkunstner
Bosat på Frederiksberg
47 år
Jeg arbejder med abstrakt maleri og relief på en bund af mdf eller krydsfinér. Somme tider skærer jeg i billederne, skruer stålbånd på dem eller trækker tovværk igennem. Mit udtryk opstår i mødet med byen omkring mig – farverne i en afskallet murstensgavl eller skygger på en jernplade. Jeg samler på indtryk i den fysiske verden – som er flygtige, afhængige af lys og vejr – og lader dem genopstå i deres reneste form: Som abstrakte billeder. Mest holder jeg af mine billeder, når de synes at være groet frem af sig selv i en naturlig vækst- eller forvitringsproces. Gennem dem føler jeg mig forbundet med verden.
Seeberg
Akryl og fræsninger på krydsfinér og mdf
60 x 60 cm